Ydelser · AI-undervisning

Workshops og forløb


Hænderne på tasterne — i deltagernes eget arbejde.

← Alt om AI-undervisning

Ét oplæg flytter sjældent noget. Effekten kommer af øvetiden mellem gangene.

Derfor er et forløb bygget om det deltagerne allerede sidder med. De arbejder videre på egne opgaver imellem gangene, og vi tager fat i det der gik galt, næste gang vi ses. Det er dér kompetencen sætter sig — ikke i lokalet.

I det kommunale forløb min metode bygger på, blev 53,8% af dem der fik individuel oplæring daglige superbrugere — mod 16,7% af dem der kun var på hold. Godt tre gange så mange. Ikke fordi de var dygtigere, men fordi undervisningen ramte præcis det, de sad med. Fordelingen var ikke tilfældig, så tallet viser forskellen mellem to formater, ikke en garanti.

Tre niveauer — og et lederspor

Jeg møder folk dér hvor de er

Og de er sjældent samme sted. Niveauet sættes efter hvad folk faktisk gør — ikke efter hvad de siger de kan.

Basis

Kom trygt i gang

For dem der aldrig har rørt det. Afmystificering, første skridt og tryghed nok til at turde prøve. Ingen forudsætninger.

Videregående

Ind i fagets hverdag

AI koblet til den enkeltes faktiske arbejde — fagområde for fagområde. Prompting, arbejdsgange og sikker brug.

Ekspert

Højt fagligt niveau

AI-etik, forskning og medarbejder-adoption. Governance, GDPR og EU AI Act.

Ledere

Eget forløb for chefgruppen

Ledelsens egen praksis er den dimension, hvor forventning og virkelighed oftest står længst fra hinanden. Derfor et separat spor for chefgruppen — med deres egne opgaver og beslutninger, ikke med medarbejdernes.

Omfang

To former

Workshop

Hænderne på tasterne. Deltagerne arbejder med deres egne opgaver undervejs, ikke med konstruerede øvelser.

  • Fungerer bedst på 2–4 timer — kortere når man ikke ind i noget rigtigt arbejde
  • Op til omkring 20 deltagere, hvis der skal være tid til den enkelte
  • Deltagerne skal have egne opgaver med

Forløb

Flere gange over tid, med arbejde imellem. Det format der faktisk sætter sig.

  • Sætter sig først for alvor over tre-fire gange med uger imellem
  • Mindre hold end på et oplæg — folk skal kunne nå at spørge
  • Øvetid mellem gangene er en forudsætning, ikke en anbefaling

Det er anbefalinger, ikke en pakke. Rammen — antal, længde, sted og hvem der er med — aftaler vi med jer, og jeg tilpasser undervisningen derefter. Jeg kommer ud til jer eller underviser online; jeg lægger ikke selv lokaler til.

Skal det sætte sig hos jer?

Fortæl mig om holdet og hvor de står, så foreslår jeg en form.

Skriv til mig